Profil

I de seneste årtier har avlsheste gjort store fremskridt. Gamle racer er blevet erstattet af moderne typer, dette for at kunne følge med tidens trend og udvikling inden for ridning og kørsel. Udviklingen af den moderne hest har krævet en konstant fornyelse af ernæring til hesten samt forbedring af eksisterende produkter.

Eventuelle forsømmelser på dette område kan føre til symptomer på tab af kondition og arbejdsevne, mangel på energi samt forringelsen af hestens velfærd.
I særlige tilfælde kan fejlernæring hos føl og ungheste forårsage kroniske helbredsproblemer, som f. eks OCD. Specielt er det vigtigt hos drægtige hopper og ungheste at tildelingen af kobber og selen er korrekt, da det reducerer risikoen for OCD. Desuden understøtter kobber og selen en sund og vigtig udvikling af hjerte/kredsløb.

I Besterlys produkter anvendes der organisk bundne mineraler, (kobber-selen-zink-jern-mangan) som optages meget mere effektivt hos hesten end uorganiske mineraler.
Derfor kan tildelingen af f.eks. kobber og selen i Besterly’s produkter tilføres i mindre mængder og vil stadig være fuldt ud dækkende.

Besterly følger med udviklingen og søger hele tiden at være up to date med den nyeste forskning og viden indenfor ernæring til heste. Besterly Hestefoder er derfor udviklet i tæt samarbejde med ernæringseksperter og forskere inden for hesteviden samt dygtige hestefolk. Vores eksperter har forsket i at få fremstillet et kvalitetsfoder, hvor hestens velfærd og sundhed er i højsæde. Ligeledes er der forsket i hvor vigtigt tildelingen er af vitaminer, mineraler og sporstoffer i afstemt forhold samt hvilken effekt det har på hestens trivsel og velbefindende.

Vores produkter er fremstillet efter de nyeste standarder og kvalitetskrav, hvor der kun anvendes rene naturlige vegetabilske råvare. Besterly Hestefoder har fået tildelt det meget strenge og flotte HACCP+GMP certifikat, som er et kvalitets stempel på den rene produktion af foderet samt den meget høje ensartet kvalitet af råvarerne.
Vi stiller derfor også store krav til vores leverandør af råvarer, da kun det bedste er godt nok i Besterly Hestefoder.

På baggrund af dette har Besterly Hestefoder i Danmark løbende fået taget blodprøver af heste på forskellige uddannelses-niveauer, aldersgrupper og drægtige hopper. En sådan undersøgelse giver et nøjagtigt svar på hestens sundhed og om den er dækket fuldt ind med vitaminer og mineraler. Alle heste der deltog i forsøget var fodret med forskellige produkter fra Besterly Hestefoder. Resultatet var enstemmigt og helt perfekt; samtlige heste var fuldt dækket ind med vitaminer, mineraler og hestene lyste langt væk af sundhed.